Skal Lyngby Håndbold Klub Lukke?
Af: Vivi Jessen
NEJ vel... Men så er der akut brug for DIN hjælp!
Du kommer ikke til at opleve Lyngby Håndbold Klubs 90 års jubilæum !
En sprællevende håndboldklub stiftet i 1923 – mere end 400 medlemmer, masser af traditioner og en spændende historie. Et væld af sportslige aktiviteter med tilbud om håndbold på stort set alle niveauer og for alle aldre fra minier til oldies. Et væld af sociale aktiviteter, spændende ture i ind- og udland og et klubliv der er værd at værne om.
Masser af frivillige der giver en hånd, når der er behov, og en støtteforening der yder en helt unik opbakning og støtte til ungdomsafdelingen. Men en klub uden ledelsesmæssige ressourcer bliver ikke 90 år ! – derfor har vi behov for din opmærksomhed og engagement. Situationen er ganske alvorlig – uden tilførsel af nye kræfter til vores bestyrelse risikerer vi, at Lyngby Håndbold Klub må lukke.
Bestyrelsen har, som der også blev orienteret om på generalforsamlingen i oktober, arbejdet intens på at supplere bestyrelsen, men det er ikke lykkes – tvært imod. Vi har netop måttet sige farvel til et bestyrelsesmedlem, så nu er der kun 4 ! - fire medlemmer i en bestyrelse der under normale omstændigheder består af 8.
Det er en uholdbar situation, som skal løses inden sommerferien, i modsat fald ser vi os nødsaget til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med et eneste punkt på dagsordenen – ”skal Lyngby Håndbold Klub lukke ?”.
Men så vidt bør det ikke komme – derfor er det nu du skal tage stilling til, om ikke tiden er kommet til, at netop du kan gøre en forskel, og være med til at præge og sikre fremtiden for LHK.
Ring eller skriv til et medlem af bestyrelsen og få en snak om behov og muligheder for netop dig, eller fortæl om den eller de personer i din omgangskreds som du vil anbefale som medlem af bestyrelsen i Lyngby Håndbold Klub.
Lad os høre fra dig – hellere i dag end i morgen og senest den 15. juni.
Bestyrelsen i Lyngby Håndbold Klub
Freja Bekner, email: freja.bekner@lyngbyhk.dk, tlf: 28 45 61 06
Lena Edholm, email: sekretaer.lhk@gmail.com
Lena Palsgaard, email: lena.joergensen@hotmail.com, tlf: 28 13 85 46
Søren Spork, email: soeren_spork@dk.ibm.com, tlf: 28 80 40 72
Niels Fjord, email: niels.j.fjord@gmail.com, tlf: 21 40 47 45
02.06.2009