Udskriv siden

Stor dag i Hallen lørdag den 26-2-2011

Af: .

I forbindelse med 1.div.Dame kamp, var der Erhvervsmesse/supportdag i Lyngby Hallen.

Tekst og foto af Pernille Ekstrand.

 

Lyngby HKs 1. div. damer skulle møde topholdet fra Slagelse og der var lagt op til et kæmpe brag i Lyngby Hallen. U12 drenge (B holdet) og U14 piger (1. div.) spillede kampe før damerne og de viste vejen til sejr, da begge hold vandt deres kampe. Så stilen var lagt, nu skulle damerne "bare" gøre ligesom dem.
Men det er jo ikke altid lige så let som sagt. Selvom de mange tilskuer (ca. 300) prøvede at heppe Lyngbys damer til en sejr, så var det bare ikke nok i dag. Kampen blev aldrig rigtig spændende, men som tilskuerne sagde efterfølgende: "Vi har da smagt lækre kager fra Michael H - Konditoriet i Gentofte"


Konditoriet Michael H  Gentoftegade 37, havde i anledningen af supportdagen lavet en konkurrence, hvor man skulle gætte, hvor meget et læmpe brød vejede. Der var 3 heldige vindere, som gættede på 9,2 kg, de fik alle kager og brød med hjem som præmie.
Nordea havde også lavet en konkurrence, hvor man skulle gætte rigtig på et spørgsmål og der var det Markus fra U12 drengene, som var den heldige vinder af en fin skål fyldt med chokolade. Derudover var der gratis Lyngby pølser, som Jimmy Mynster var sponsor af.

Carsten Errebo (Formand for Frikast) var meget glad for den store opbakning, der var til dagens kamp og synes det var dejligt at se børnene komme til 1. div. kamp i Lyngby Hallen. Alle de søde børn som var mødt op til kampen fik gratis popcorn, slikposer og juice. De heldige vandt biografbilletter i popcornbakkerne og andre vandt streethåndbolde på entrebillettten, så der var god stemning i hallen.

Støtteforeningen Frikast håber på, at supportdagene kan blive et arrangement, hvor alle Lyngby HK ungdomsspillere og seniorspillere er samlet i Lyngby Hallen.

En stolt formand for støtteforeningen Frikast

Se flere billeder fra dagen her.

27.02.2011