Lyngby LHK til VM i Malmø
Af: Pernille Ekstrand
Hold fra Lyngby til VM i Malmø
Vm tur til Malmø Arena for at se Danmark - Kroatien.
60 glade og forventningsfulde voksne og børn tog torsdag bussen til Malmø Arena for at se Danmark spille VM. Der var højt humør hele vejen og både store som små glædede sig til at skulle se den meget vigtige håndboldkamp.
Da vi ankom til Malmø Arena blev der tegnet flag på kinderne og nogle af de små drenge fik skrevet DANMARK på deres maver.
Endelig skulle den store kamp i gang - nationalsangen blev sunget og kampen blev fløjet i gang. Aldrig har vi oplevet sådan en stemning, den kan slet ikke sammenlignes med en kamp i Lyngby Hallen. Alle ved jo, at man ikke er i tvivl, når Jørn Sørensen er i Lyngby Hallen, men i Malmø Arena var hans stemme som en mus, og som en af drengene sagde: Jørn du må altså råbe lidt højere.
Som alle ved vandt Danmark 34 - 29 og vi synes alle, det var en fed oplevelse at følge Danmarks drenge. Vi ønsker dem held og lykke med resten af VM og håber I går hele vejen.
Også stor ros og varm tak til Carsten og hjælpere som havde arrangeret turen.

Se billeder her.
21.01.2011