Udskriv siden

Top og skæbnekamp på lørdag kl. 1500 i Lyngby Hallen.

Af: Aksel

Der er lagt op til en dramakamp på lørdag i Lyngby Hallen

 

 

 

 Der er lagt op til en dramakamp på lørdag kl. 1500 i Lyngby Hallen, hvor vores piger i 1. division møder Ringkøbing. For Lyngby kan med en sejr næsten kvalificere sig til en plads i oprykningsspillet til Ligaen, mens Ringkøbing med en sejr fortsat kan nå førstepladsen, der giver direkte oprykning til Ligaen.



Det er nemlig sådan, at Lyngbys piger i de 2 resterende kampe skal have mindst 3 point for at være helt sikre på en plads i oprykningsspillet. Begge hold har vist storspil på det sidste, så alt kan ske i denne kamp.

Lyngby konkurrerer om 4. pladsen med Nykøbing F, der også har vundet deres sidste kampe. Lyngbys sidste kamp den 20. marts er mod Øresund, der ligger i den nederste ende af rækken.

Så kom op i Lyngby Hallen og vær med til at støtte vores piger i denne så vigtige kamp.

I søndags var pigerne en tur i Vestjylland, hvor modstanderen var Tarm Foersom. Denne kamp voldte ikke Lyngby de store problemer, idet holdet - selv uden Mie Gjerlufsen og Stine Krag-Nielsen (begge syge) - vandt så stort som med cifrene 28 - 17 efter en føring ved pausen på 13 - 9. Til gengæld tog Natascha Ohlendorf over og blev holdets topscorer med 9 mål.

Kampens store (lille) spiller var dog Louise Helt, der med 6 mål fra fløjen ikke var til at stoppe. Hun har vist stor fremgang på det sidste, så hun har noget at leve op til i kampen på lørdag mod Ringkøbing .


Kampens målscorere var Natascha Ohlendorff med 9 mål, Louise Helt med 6 mål, Kathrine Buus Nielsen og Mette Vestergaard Brandt med 4 mål, Christina Haurum med 2 mål, og endelig Signe Fangel, Sofie Eskildsen og Anne Sofie Fenger med hver et enkelt mål.



Aksel

 

Se Jonas Sørnsens billeder fra kampen Slagelse LHK den 26-2-2011 her.

09.03.2011