Udskriv siden

Den gik ikke i Nykøbing F for Lyngbys piger i 1. division

Af: Henrik Fritt-Rasmussen

I søndags den 23. januar var Lyngbys piger i 1. division på besøg i Nykøbing Falster.

I søndags den 23. januar var Lyngbys piger i 1. division på besøg i Nykøbing Falster. Inden kampen førte Lyngby foran Nykøbing med 1 point, men efter kampens resultat byttede klubberne plads i rækken. Lyngby ligger nu på en 5. plads og Nykøbing F på en 4. plads.



Lyngby tabte kampen med et enkelt mål med cifrene 25 - 24 efter at have ført ved halvleg med 10 -13.

Lyngby kom bagud i første halvleg, men ved stillingen 9 - 7 til Nykøbing tog Lyngby fat og trak fra, således at de førte ved halvleg med 3 mål.



Nykøbing ville det dog anderledes og scorede 4 mål i de første 5 minutter i 2. halvleg, uden at Lyngby kom på tavlen. Resten af kampen var meget lige, og Lyngby havde også muklighede for at score i de sidste sekunder, men Nykøbings målmand reddede.



Det var især Mette Vestergaard Brandt, som spillede en god kamp.

 



Målscorere for Lyngby var Mette Vestergaard Brandt med 8 mål, Mie Gjerlufsen med 5 mål, Signe Fangel med 4, Christina Haurum, Natasche Ohlendorff, Stine Krag-Nielsen med 2 mål hver, og endelig Sofie Eskildsen med 1 mål.



Næste kamp er på hjemmebane i Lyngby Hallen tirsdag den 1. februar kl. 1930, hvor modstanderen er Ydun.



Pigerne har i øvrigt været 2 gange på Fyn i landspokalturneringen. Det blev til en sejr på 20 - 30 i Middelfart den 25. januar. Middelfart spiller i 3. division.

Inden da havde holdet tidligere besejret Ullerslev, der også spiller i 3. division.



Aksel

26.01.2011