Pigerne satte en føring over styr mod Silkeborg-Voel K F U M
Af: Aksel
Lørdag eftermiddag mødte vores piger Silkeborg Voel K F U M i den 3. oprykningskamp til Guldbageren Ligaen
Lørdag eftermiddag mødte vores piger Silkeborg Voel K F U M i den 3. oprykningskamp til Guldbageren Ligaen. Det blev til uafgjort 23 - 23 efter en føring til Lyngby på 11 - 10 ved pausen.
Lyngby fik en udmærket start på kampen og førte hele 1. halvleg med et enkelt eller to mål. Der var heller ikke noget, der tydede på, at de ville sætte denne føring over styr til langt ind i 2. halvleg. Med 8 minutter tilbage af kampen førte holdet med 22 - 19, men så svigtede koncentrationen, og der kom for mange nerver på. Det lykkedes kun at score en enkelt gang senere til stillingen 23 - 22, men i det sidste minut lykkedes den Silkeborg at udligne til slutresultatet 23 - 23.
Målscorerne for Lyngby var Mette Vestergaard Brandt med 7 mål, Stine Krag-Nielsen 6 mål, Natascha Ohlendorf med 4 mål, Christina Haurum og Signe Fangel med 2 mål, og endelig Mie Gjerlufsen og Ida Johansen med et enkelt mål hver.
Tidligere på ugen onsdag aften var pigerne på den lange tur til Ålborg, hvor det blev til et nederlag på 29 - 25 til Aalborg DH.
Allerede på onsdag aften den 6. april kl. 1930 i Lyngby Hallen bliver der mulighed for at tage revanche for denne kamp, idet Aalborggenserne kommer på besøg. Det bliver dog en svær opgave, men træneren og spillerne tror på en hjemmesejr.
Aksel
Se billeder fra kampen her.
03.04.2011