Udskriv siden

Lørdagens kamp i 1. division damer

Af: Aksel

På lørdag den 9. oktober kl. 15.00 spiller Lyngbys damer i 1. division hjemmekamp i Lyngby Hallen. Modstanderen er NFH fra Nykøbing Falster.

Lyngby er før kampen placeret som nr. 3 med 6 point for 4 spillede kampe, mens NFH ligger placeret som nr. 6 med 4 point.

Der vil uden tvivl blive tale om en tæt kamp, men på hjemmebane skulle Lyngby gerne trække det længste strå. Så mød op og giv dem en hånd med.

Sidste søndag den 3. oktober var holdet en tur i Silkeborg, hvor de spilled mod Silkeborg Voel K F U M. Det blev til et nederlag med 6 mål med cifrene 24 - 18. Lyngby kom hurtigt bagud i 1. halvleg og efter 18 minutter havde holdet kun scoret 2 mål. Det var ikke langskytternes dag. Ved halvleg var stillingen 12 - 8 til Silkeborg.

Midt i 2. halvleg halede Lyngby ind på modstanderen, og efter 45 minutter var man kun bag ud med 2 mål og havde mulighed for at reducere til kun et mål bag ud. Silkeborg trak igen fra og resultatet blev et nederlag på 6 mål. 

Målscorerne var Stine Krag-Nielsen 4 mål, Christina Haurum 3 mål, Mie Gjerlufsen , Fie Rasmussen og Ida Johansen med hver 2 mål, og endelig Louise Helt, Mette Vestergaard, Kathrine Buus Nielsen og Celina Falck-Jensen med hver 1 mål.

05.10.2010