Lyngby fik sin 7. sejr i træk. 15-10-2011
Af: Per Rasmussen
Vandt uden problemer med 30-16 over Tarm-Foersum og ligger fortsat på 1. pladsen
Selv om Lyngbys damer spillede sin dårligste kamp i denne sæson var det nok til at vinde en sikker sejr på 30-16 over Tarm-Foersum.
Kampen kan reelt deles op i to perioder på 2 x 10 minutter - de første 10 minutter og de sidste 10 minutter af kampen som Lyngby tilsammen vandt med 19-6.
Tarm kæmpede godt hele kampen men havde det svært og var aldrig i nærheden af at true hjemmeholdet.
Hos Lyngby var det især den nye spiller Kathrine Lauritsen (der før denne sæson er kommet fra Øresund) der med tre flotte scoringer og godt forsvarsspil gjorde sig bemærket. Og så var det på ny godt at se den tilbagevendte Stine Krag Nielsen, der er ved at finde formen og især samspillet med Mette Vestergaard, selv om Stine har været ude i næsten et halvt år.
Lyngby har nu 14 dages pause inden de den 30. oktober skal spille mod Nykøbing Falster på udebane.
Målscorer for Lyngby var:
Stine Fangel 6, Mie Gjerlufsen 4 , Mette Vestergaard 3, Louise Helt 3, Christina Haurum 3, Kathrine Lauritsen 3, Stine Krag Nielsen 2, Celina Falck 2, Rikke Iversen 2, Sofie Eskildsen 1, Isabella Nielsen 1.
15.10.2011