Ny nøglekamp for Lyngbys damer
Af: Michael Bast
Topholdet Sønderjyske kommer på besøg i Lyngby lørdag eftermiddag
Håndbold Der er lagt op til sæsonrekord på tilskuersiden, når der lørdag eftermiddag kl. 15.30 bydes på topkamp i damernes 1. division mellem Lyngby og Sønderjyske. Det er Supportdag, hvor klubben lokker alle sine medlemmer af huse med forskellige aktiviteter omkring kampen, specielt rettet mod børn og unge. Samtidig er lokalområdet ved at få øjnene op for, at der er spændende underholdning at hente, når Lyngbys damer fighter på hjemmebane.
Så der er lagt op til fortjent massiv opbakning til hjemmeholdet lørdag eftermiddag i en kamp, som måske har Sønderjyske som svage favoritter, men også en kamp, som sagtens kan falde ud til Lyngbys fordel.
Sønderjyske er nedrykkere fra ligaen og fører aktuelt 1. division med kun et enkelt nederlag i sæsonen. Lyngby har tabte to gange knebent til andre tophold. Holdet er lige nu nummer fire og stadig blandt favoritterne til at tage en af pladserne i forårets oprykningsspil.
Lyngby er blevet kendt for sit offensive forsvar, som har givet udsalget i mange kampe, specielt når playmaker Stine Krag-Nielsen har været i topform og har kunnet bryde modstandernes angreb højt på banen for straks at sætte et angreb igang eller selv bryde frugtløst igennem.
Sammen med assistenttræner Mette Vestergaard er hun en nøglespiller på banen i lørdagens kamp.
Men forsvaret kan også blive årsag nedtur for Lyngby, fordi det giver modstanderne mange muligheder for gennembrud, hvis taktikken ikke lykkes.
16.11.2011