Udskriv siden

Pernilles drenge til Påskecup

Af: Pernille Ekstrand

Nu er det påske og der er intet bedre i Lyngby HK, for der bliver spillet Lyngby Påskecup.

 

Nu er det påske og der er intet bedre i Lyngby HK, for der bliver spillet Lyngby Påskecup.
U12 drengene deltog selvfølgelig også med to hold til påskecuppen.
Torsdag var 21 drenge klar til at spille håndbold, det havde de jo ventet på hele ugen. Det var ikke den bedste start vi fik på stævnet, begge hold måtte se sig besejret og især A-holdet var godt skuffet over deres indsats.

Fredag gik det meget bedre og humøret var i top, der blev heppet på hinanden og hvor er det bare skønt at se 21 skønne drenge gå op i håndbold med liv og sjæl.
Lørdag blev der igen spillet håndbold og B-holdet spillet som en drøm og kvalificerede sig til kvartfinalen, som skulle spilles lørdag aften. Det blev en rigtig tæt kamp og drengene viste, at de har lært at kæmpe til sidste sekund. Da slutfløjet lød og kampen var færdig, var det 11 meget trætte drenge, som desværre tabte til Ringsted og så var de ude af stævnet.
Søndag morgen skulle A-holdet spille semifinale mod HØJ, desværre spillede vi ikke alle op til niveau og så måtte vi se os besejret af HØJ, som fik pladsen i finalen. Men en flot 3. plads, kan drengene også være meget stolte af.

Det er helt fantastisk at have 21 drenge, som elsker at spille håndbold, også selvom det bliver til et nederlag i ny og næ. Det vigtigste er jo at have det sjovt sammen :)

Alle Pernilles drenge ønsker U10 pigerne stort TILLYKKE med 1. pladsen til Lyngby Påskecup.

Med venlig hilsen

Pernille Ekstrand
U12 drenge træner i Lyngby HK

26.04.2011