Udskriv siden

U12 Drenge og Piger holdt træningweekend

Af: Ole Hansen og Pernille Ekstrand

Weekenden den 28-20. august 2010 blev udbytterig for begge hold.

Lørdag blev der holdt et foredrag af sukkersheriffen (diætist), om hvor vigtig det var med en ordentlig lang søvn (ca. 10 timer), god og sund mad før og efter træning/ kamp (klik på linket så kan du se opskrifterne www.sukkervaner.dkog hvad kroppen gør, når den får for meget sukker. Der blev trænet i hallen, vi var i svømmehallen, drengene fik delt en masse Bankofoldere ud for Frikast (Onsdagsbanko starter op igen på onsdag den 1. september kl. 18.30), der blev trænet lidt mere i hallen, der blev spist dejlig aftensmad, vi bowlede, vi så film og der blev leget i hallen inden der blev sagt godnat og så var der helt ro i sovesalen.

Søndag startede med dejlig morgenmad, drengene spillede kamp mod deres forældre som de vandt med 2 mål. Så spillede U12 Drenge (B-holdet) kamp mod Holte 2. Der kunne træneren se, at det de går og øver i hallen, begynder nu også at lykkes til kamp. Kampen blev vundet meget sikkert 17-7. U12 Drenge (A-holdet) tog til Holte hallen for at spille mod Holte 1. Det var en tæt kamp, som drengene hele tiden var bagud med et mål. Men selvfølgelig viste drengene lige deres træner, at de altså godt kan, når det nu skal være. Kampen blev vundet med 15 -13. Så det var en meget stolt træner, der gik hjem med to sejre over Holte.

U12 pigernes 1. og 2. hold spillede søndag træningskampe mod Harreskoven og Team København. Der blev kæmpet og gået til den, men desværre ikke nok til nogen sejre denne søndag. Det vigtigste var selvfølgeligt, at alt det som er blevet øvet til træning skulle prøves i kamp. 1. holdets målmand Sophie brækkede desværre håndledet under træningen lørdag formiddag, og måtte en tur på skadestuen og få gips på, men var med resten af weekenden, dog uden at være i kamp.

Der skal lyde en stor tak til forældrene for deres hjælp med alle måltiderne, kørsel til og fra bowling, dommerbordet og rengøringen efterfølgende. Uden denne hjælp havde der ikke været nogen træningsweekend.

Du kan se de billeder som Henrik (Asmitas far) tog i løbet af træningsweekenden her

Tak for en hyggelig weekend.
 
Ole, Kamilla, Steen og Pernille

30.08.2010