U12 drenge vandt Sjællandsmesterskabet
Af: Pernille Ekstrand
Pernilles U12 drenge vandt Sjællandsmesterskabet i mesterrækken
Solen skinnede fra en skyfri himmel søndag morgen, da turen gik til Roskilde hallerne for at spille Sjællandsmesterskabet. Det var gode tegn for som drengene råbte: "solen skinner - Lyngby vinder".
Semifinalen var mod Lammefjorden og selvom vi havde aftalt, at de skulle lammetæves, blev det noget af en gyser, da drengene havde nerverne helt ude på tøjet Vi kunne næsten ikke gribe bolden og selvom vi kom bagud med 1 mål midt i 2. halvleg, så kæmpede vi os tilbage og vandt 19 - 16.
Nu ventede FINALEN, som var mod Ajax. Drengene kunne huske sidste år, hvor de måtte nøjes med sølv, så i år skulle det være os der stod øverst på skamlen med pokalen i hånden og guldmedaljerne om halsen. Vi kom flyvende fra start og spillede super flot håndbold og der var aldrig nogen tvivl - Pernilles drenge var bare de bedste og med sejren på 28 - 25, kan drengene nu kalde sig for Sjællandsmestre. Da det sidste fløjt lød, var der stor jubel hos drengene og den meget stolte træner.
Stort TILLYKKE med pokalen og guldmedaljerne til de seje U12 drenge: Kristian, Mads, Anders, Andrej, Vincent, Rasmus, Jonas, Tobias, Magnus, Erwin, Oliver og Daniel.



10.04.2011