Lyngby holder på 3 profiler

 

Efter at Lyngby i weekenden med en sejr over TMS Ringsted sikrede sig endnu en sæson i 1. division (den 10 i træk), er man nu godt i gang med at få samlet spillertruppen til den kommende sæson.

 

”Det er derfor med stor glæde, at vi kan meddele at tre af de bærende kræfter fortsætter i Lyngby også i sæsonen 2017-2018.

Det drejer sig om den stærke stregspiller Julie Møller og playmaker Julie Frilund der begge skal i gang med deres 3. sæson samt skytten Mette Bejder, der skal i gang med sin 2. sæson for Lyngby” udtaler den eliteansvarlige for Lyngby Per Rasmussen.

 

”Jeg er rigtig glad for at spille i Lyngby – vi har et godt sammenhold på holdet og alle omkring holdet er bare super, så det var ganske naturligt for mig at fortsætte i klubben” udtaler Julie Frilund. 

 

”Det er 3 meget dygtige spillere og jeg ser med glæde frem til at arbejde sammen med dem i den kommende sæson” udtaler Lyngbys nye cheftræner Claus Kuno.

                         Julie Frilund                                                 Julie Møller                                                    Mette Bejder
  
Banner